Nyhedsbrev

Kære Alle

Regeringen har nu endelig præsenteret sit forslag til en reform af ungdomsuddannelserne og det er glædeligt, at den har øje for, at sprogfagene har haft trange kår i den nuværende gymnasiebekendtgørelse. Men man bliver så straks ked af det, når man læser en beskæmmende og ikke så lidt fordomsfuld beskrivelse af, hvad indholdet i sprogfagene fremover skal være: ”Sprogfagene skal have mere vægt på elevernes kommunikative kompetencer fremfor eksempelvis litteraturanalyse. Derfor justeres læreplanerne i fremmedsprogene, så elevernes kommunikative evner styrkes.” Hvad tror regeringen, at vi laver i timerne? Analyserer digte af Wordsworth, læser Shakespeare og gamle noveller af Somerset Maugham? I engelskfaget er vi da med på beatet. Vi læser tekster i alle genrer og ikke mindst så træner vi eleverne, så de kan anvende relevante analysemetoder og faglige begreber for at forstå og tale om tekster – på godt og sikkert
engelsk.

Som første fremmedsprog skal vi turde stille store krav til fagets niveau og indhold. Det er klart, at studenterne skal komme ud med et fortroligt kendskab til sprogets strukturer og med stærke mundtlige og skriftlige færdigheder. De skal kunne begå sig i forskellige genrer og stillejer på et korrekt engelsk. Det er selvfølgelig vigtigt at have et nuanceret sprogkendskab så man ved ”to make a banging” kan have forskellige betydninger.
It’s as simple as that.

Men hvordan opnår studenterne de færdigheder? Er det nok at lave indsætningsøvelser og samtalesituationer, at træne og terpe grammatik? Faget har en metode og en tilgang til at opøve og sikre de færdigheder. Gennem sproglig analyse af tekster kan vi vise, hvordan sproget afslører tekstens kvalitet og udsagn. Hvad sker der fx med en novelle af Hemingway, hvis vi plastrer den til med adjektiver? Og hvad fortæller det os om Hemingways stil og hans påvirkning af danske forfattere?
For at forstå den engelsksprogede kultur må vi beskæftige os med dens kulturprodukter. Hvis ikke vi har begreb skabt om den kultur og litteratur som den moderne engelske politiker og den moderne amerikanske reklamemand er rundet af, så risikerer vi uforvarende at træde hinanden kulturelt over tæerne. Det faktisk helt godt at vide at ”big brother” er en reference til en roman af George Orwell, at Shakespeare er kendt for andet end ”to be or not to be”, og at amerikanere bliver lidt stramme i betrækket, når vi ikke anerkender deres historiske behov for politisk korrekthed. En kvalificeret og kvalificerende samtale om en tekst kræver værktøjer, metoder og et fælles begrebsapparat. På et gymnasialt niveau er ikke nok at sige at en tekst er god fordi den er god. Her skal laves tekstanalyse.

Når eleverne i grundskolen allerede begynder engelskundervisningen i 1. klasse, så er det vel heller ikke urimeligt at stille nogle faglige krav, der ligner danskfagets, når eleverne kommer i det almene gymnasium og på hf. Gymnasiet er trods alt både alment dannende og studieforberedende. Og netop her er litteraturen vigtig.
Hvordan skal vi forstå vores rolle som global borger i et engelsksproget hegemoni, hvis ikke vi forstår dens kulturelle bevægegrunde og traditioner? Vi skal huske, at man i engelsk ikke kun beskæftiger sig med britisk og amerikansk litteratur. Nok er det de primære områder, men der læses også litteratur fra de tidligere koloniområder og de områder, hvor engelsk i dag anses som et hovedsprog.
Forskning viser desuden, at arbejdet med litteratur og her særligt fiktion giver elever en større forståelse for andre mennesker og kulturer. Jo mere man læser, desto mere og bedre forstår man verden omkring sig. I et fag hvis formål er at lære eleverne at kunne begå sig i en globaliseret verden er det alfa og omega. Det er ikke nok blot at kunne kommunikere mundtligt og skriftligt, man bliver også nødt til at have et indgående kendskab til den globale verdens samfundsforhold og kulturer, et kendskab som er med til at forbedre kendskabet til ens egen kultur.

På bestyrelsens vegne
Bodil Hohwü Nielsen