AI i undervisningen

AI har for alvor gjort sit indtog i vores undervisning, og tendensen er desværre, at rigtig mange oplever, at eleverne bruger eksempelvis ChatGPT til at snyde i deres afleveringer og deres daglige arbejde. Men er der ikke en måde, hvorpå vi kan bruge AI til gavn i vores undervisning?

Det er spørgsmålet, som dette kursus vil tage fat på. Der vil være fokus på, hvilke muligheder der ligger i AI, og hvordan vi helt konkret kan bruge AI i vores daglige praksis. Men samtidig vil der også være fokus på, hvordan vi kan sikre, at vores undervisning bliver mindre AI følsom – det, som i kurset kaldes Non-AI-Sensitiv eller NAIS.

Kurset handler altså både om, hvordan vi kan bruge AI, men også hvordan vi kan forsøge at sikre vores undervisning imod snyd med AI.

Kurset vil være rettet imod engelsk, og vil være praksisnært med eksempler på konkrete øvelser.

 

Underviser: Brian Holm Sørensen, Mariagerfjord Gymnasium

Længde: 3 timer

Top